FORSIDE > MODERNE SALMER > HOUSE CONCERT

HOUSE CONCERT

House Concert ideen.

Det hele er meget enkelt og foregår sådan her:

Jeg aftaler med arrangøren/kontaktpersonen (i dette tilfælde jer), en pris der afhænger af hvor mange musikinteresserede venner I inviterer, i forhold til hvor længe koncerten skal vare, jeg kan komme med et par eksempeler.

1) - I har inviteret 30 venner som hver betaler 50,- kr. i entre - jeg får de 1500,- kr. og spiller en 45 min. koncert.

2) - I har inviteret 25 venner som hver betaler 100,- kr. i entre - jeg får de 2500,- kr. og spiller en 80 min. koncert.

3) - I har inviteret 30 venner som hver betaler 100,- kr. i entre - jeg får de 3000,- kr. og spiller en 2 x 50 min. koncert, med 20 min. pause.

Der kan sagtens laves andre modeller afhængig af hvor mange I har inviteret og hvor længe I vil have at jeg spiller, dog max. 2 x 50 min.

Det jeg konkret stiller op med, er mig og min guitar og et sanganlæg, så synger og spiller jeg sangene fra mit sidste album krydret med nye sange og et par covernumre, det er IKKE dansemusik, men er netop ment som en lyttekoncert.

Med hensyn til de praktiske ting, hvornår og hvorhenne i landet det skal foregå (her kan forekomme et lille transportgebyr, i tilfælde af at det foregår uden for Fyn), sender jeg jer en kontrakt, på det aftalte, til underskrivning og returnering. Når dagen så oprinder kommer jeg og spiller for jer.

Kell Dalager